Skip to main content

Firmaet

Fogh & Følner har gennem årene beskæftiget sig med både nybyggeri og restaurering/ ombygning, fortrinsvis til kulturelle formål: Kirker, kulturhuse, museer, biblioteker mv.

Firmaets virke spænder over alle arkitektfagets skalaer og faser, og firmaet optræder typisk som totalrådgiver med ansvar for både arkitekt- og ingeniørdiscipliner, byggeledelse, mv.

Fogh & Følner er med Stig Andersen som befuldmægtiget udpeget af Slots- og Kulturstyrelsen som kongelig bygningsinspektør for inspektorat 1, der omfatter tilsyn med 420.000 m² fredede statsejede bygninger i København, herunder Centraladministrationens bygninger på Slotsholmen.

Derudover indebærer hvervet konsultativ rådgivning af Københavns, Helsingør og Lolland-Falsters Stifter vedr. byggearbejder på knapt 400 kirker.

Firmaet beskæftiger 15-20 medarbejdere, fortrinsvis arkitekter.