Harsdorffs Hus

Harsdorffs Hus på Kongens Nytorv i København har spillet en stor rolle i den danske arkitekturhistorie, idet det, på initiativ af hofbygmester C.F.Harsdorff og med kongens støtte, blev opført som mønsterbyggeri for opførelsen af borgerhuse i datidens København.

Bygningen bestod da af to individuelle beboelsesejendomme, bygget sammen i en raffineret facadekomposition.
Bygningen blev siden udsat for talrige ombygninger og var i en periode del af arkitektskolen i København, indtil den i 1997 ønskedes ombygget til at rumme kontorer mv. for nogle kulturministerielle råd og nævn.

Fogh & Følners hovedistandsættelse fra 1997 – 99 blev disponeret således, at alle ”moderne” tilføjelser, elevator, tekøkkener, toiletter, printerrum mv. blev samlet i en lille velafgrænset ombygningszone i sidehuset.

Nyindretninger og tilføjelser blev bevidst holdt i et stilfærdigt og tidløst formsprog, mens farvesætningen af interiørerne blev udført under inspiration af datidens farvevalg, perlegråt træværk og matte vægfarver i ”solbleget” gul, grå, blå og grøn, bl.a. baseret på omfattende farvearkæologiske undersøgelser.

Bygherre: Kulturministeriet
Ingeniør: Birch & Krogboe A/S
Byggesum: kr. 18 mio. ekskl. moms
Fogh & Følners rolle: Totalrådgivning
 
ARKITEKTFIRMA A/S   /   KULSVIERVEJ 150    /    DK-2800 KGS. LYNGBY      
TLF: 4593 4020       /    CVR.NR 1003 5961      /     Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Fogh & Følner