Carlsberg, en ny bydel

Med beslutningen om at flytte hovedparten af Carlsberg-bryggeriernes produktion væk fra den traditionsrige grund på Valby Bakke i København, opstod ideen om at skabe en helt ny bydel, hvor flest mulig af de bevaringsværdige industribygninger, Elefantporten, Bryghuset, brygger Jacobsens Villa osv., kunne indgå i samspil med nybyggeri.

Carlsberg udskrev derfor i 2006 en storstilet åben international arkitektkonkurrence i samarbejde med Københavns Kommune.

Fogh & Følner deltog i konkurrencen og udviklede hertil en række principper for opnåelse af gode bykvaliteter, samlet i ”Hulrums-byens 10 bud”, hvis hovedidé var, at byer skal være konkave, dvs. have attraktive og velformede hulrum, pladser, torve, porte, passager og parker, snarere end fritliggende konvekse enkeltbygninger.

Desuden blev de bevaringsværdige bygninger nøje analyseret og tildelt ”respektrum” ud for deres væsentligste facader, som så blev friholdt for bebyggelse.

Der indkom i alt 221 forslag til konkurrencen. Fogh & Følners forslag opnåede ikke præmiering.
 
ARKITEKTFIRMA A/S   /   KULSVIERVEJ 150    /    DK-2800 KGS. LYNGBY      
TLF: 4593 4020       /    CVR.NR 1003 5961      /     Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Fogh & Følner