Operahus i Oslo

Som led i en omfattende regulering af Oslos havnefront udskrev det norske Statsbygg i 2000 en åben international arkitektkonkurrence om et nyt operahus, beliggende på en grund helt ned til fjorden umiddelbart nedenfor Oslos centrale bydele.

Fogh & Følners forslag tog udgangspunkt i ønsket om at føre den historiske bykernes karréstruktur ned til fjorden.
Dels ved at anlægge en kæmpestor bilfri ”operaplads” med udsigt over fjorden, dels ved at indskrive det nye operahus i en slags karré, hvori publikumsarealerne, foyer, café mv., var beliggende i en højloftet søjlehal, åben mod fjorden og den nye operaplads, mens bagscenearealerne lukkede af mod bagvedliggende kajarealer.
I bygningens ydre markerede de to scenetårne sig, beklædt med hvid marmor, over en lavere, sammenhængende base med facade af grålig natursten.

Det var tilstræbt, at det nye operahus sammen med sin operaplads skulle dominere et så stort sammenhængende udsnit af Oslos havnefront, at det ikke risikerede at miste sin værdighed og dominans ved at andre spektakulære nybyggerier dukkede op i området.

Der indkom i alt 256 forslag fra hele verden. Fogh & Følners forslag blev tildelt 2.præmie.
 
ARKITEKTFIRMA A/S   /   KULSVIERVEJ 150    /    DK-2800 KGS. LYNGBY      
TLF: 4593 4020       /    CVR.NR 1003 5961      /     Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Fogh & Følner